En kort historie om briller

Skrevet af Colin Asher i16. mar. 2026

Vi vil gerne se nærmere på en af de største opfindelser nogensinde. Hvad er det, spørger du? Ja, briller selvfølgelig! Er det ikke på tide, at vi stopper op et øjeblik og værdsætter den komplekse historie, der har bragt briller frem til dine øjne?

Tiden før briller (før det 13. århundrede)

Briller udviklede sig forskelligt i Østen og Vesten, men det var svært at finde noget, der kunne forbedre synet før det 13. århundrede. Da synsforbedringer, der bæres i ansigtet, først opstod sent, var det bedste alternativ i flere århundreder læsesten. De blev lavet af krystallinske sten eller glas, og disse glatte stykker blev holdt over teksten for at forstørre bogstaverne, og de blev først udbredt i det 12. århundrede.¹

Andre tidlige eksempler på synshjælpemidler inkluderer en ofte nævnt anekdote om kejser Nero, der brugte en poleret grøn smaragd til at forstørre handlingen i Colosseum – selvom det måske blot var for at beskytte øjnene mod solen. Et vigtigt tegn på brilleudvikling findes også i Kina, hvor man allerede på Konfucius’ tid, omkring 500 f.Kr., havde en form for solbriller med farvede krystaller. Især i Østen tyder det på, at briller mod sollys eller som pynt fandtes før briller til synskorrektion.²

Noget, der minder om bærbare briller, fandtes også blandt inuitter og yupikfolk i Alaska og andre arktiske områder, hvor de skulle håndtere solens refleksion fra sneen. Siden mindst år 1000 e.Kr. lavede arktiske folk snebriller af hvalrostænder uden linser, men med smalle sprækker til øjnene, som effektivt reducerede genskin fra sneen.³ Disse smukt udskårne briller blev ofte holdt på plads med en lædersnor,⁴ hvilket var bemærkelsesværdigt fremsynet, da vi senere vil se, at brilledesign i århundreder undgik enkle fastgørelsesmetoder.

Tidlige briller (13.-15. århundrede)

De første korrigerende briller stammer ofte fra anden halvdel af det 13. århundrede i Italien, selvom de muligvis opstod endnu tidligere i Kina. Øen Murano nær Venedig var hjemsted for avancerede og hemmelighedsfulde glasværksteder, som fremstillede de første brilleglas i Europa.⁵

Brugen af briller blev efterfølgende populær blandt munke i det 14. århundrede, som brugte dem til læsning og afskrift. Disse tidlige briller havde dog altid konvekse linser, der hjalp med at forstørre nærsyn – ikke afstandssyn. Takket være bogtrykkerkunstens fremkomst i 1450’erne førte masseproduktionen af læsestof til en stigning i produktionen af briller.

Det rette design var dog stadig langt væk. Blandt forskellige forsøg fik vi pince-nez, det kendte tilbehør, der skulle sidde fast på næsen; håndholdte lorgnetter, et selskabstilbehør designet til elegant brug; og monoklen, den ikoniske enkeltlinse, der holdes på plads i øjenhulen. Det er tydeligt, at brilledesign gennem århundreder har udviklet sig med ofte komiske resultater – ligesom mange andre opfindelser, såsom cyklen.

En tidslinje over briller med monokel, næsebriller og lorgnetter

Fremskridt inden for linser og stel (16.-19. århundrede)

Når det gælder forståelsen af afstandssyn, kan vi takke den tyske astronom og polymat Johannes Kepler, som i 1604 gav den første skriftlige forklaring på, hvorfor konvekse og konkave linser giver forskellige optiske resultater – hvilket banede vejen for linser til afstandssyn.⁶ Men den perfekte kombination af stel og linse var stadig ikke udbredt i Vesten, især ikke blandt de velhavende.

Hvorfor accepterede samfundet så længe briller, der skulle holdes på plads manuelt eller kun sad fast med besvær? Årsagerne til, at det tog århundreder før det klassiske brilledesign – med to stænger langs hovedet – blev almindeligt, diskuteres sjældent.

En forklaring kan være ubehaget ved at bære briller under de store parykker, der var moderne på den tid, og som angiveligt sad meget stramt. Historiske kilder peger også på et stigma omkring briller – ændringen af ansigtets udseende – hvilket gjorde, at folk fjernede dem, så snart de ikke længere var nødvendige. Dette kan forklare genopblomstringen af pince-nez og monokler i den victorianske æra, længe efter at moderne briller var opfundet.⁷ I Kina var briller derimod et tegn på værdighed og blev ofte bundet fast med snor.⁸

Redningen i Europa kom fra den initiativrige Edward Scarlett. Når nogen endelig husker at give kredit for udviklingen af brilledesign i Vesten, går æren ofte til Scarlett, som i sin butik i London i 1727 begyndte at fremstille briller med to hængslede stænger i stål, der kunne hvile langs siderne af hovedet og holde brillerne på plads.⁹ Med tanke på hans bidrag burde han være langt mere kendt.

Men da Edward Scarlett ikke også var med til at forme det amerikanske demokrati, bliver han ofte overskygget af Benjamin Franklin, en af USA’s grundlæggere, som også forbindes med brilleudvikling. Franklin krediteres ofte for opfindelsen af bifokale linser i 1784, hvor han beskrev, hvordan læse- og afstandslinser blev delt og samlet. Som med mange historiske opfindelser er der dog tvivl om dette. Det er muligt, at Franklin ikke var den eneste, der fik idéen,¹⁰ og der findes endda beviser på, at han nævnte bifokale linser allerede i 1724 – omkring 50 år tidligere end den officielle dato.¹¹ Franklin bar selv bifokale briller med stolthed og lod opfindelsen sprede sig uden at tjene på den.

Astigmatisme-korrektion kom senere i 1801 med Thomas Young, som først beskrev tilstanden. Han udviklede cylindriske linser til at korrigere forvrængning, og den dag i dag indeholder brilleordinationer stadig en angivelse for cylinderkorrektion.¹²

Modernisering af briller (20. århundrede og frem)

Det 20. århundrede introducerede nye syntetiske materialer til brillestel samt mange nye stilarter som aviator og cat eye, som stadig er populære i dag.

Bifokale linser udviklede sig også i 1950’erne med introduktionen af progressive linser, som eliminerede de skarpe overgange og gav en mere glidende synsoplevelse.

I dag fortsætter briller med at udvikle sig i både form og funktion. Tag for eksempel briller, der blokerer blåt lys, som er tilpasset vores brug af digitale skærme. Det er svært at tro, at brilleteknologi efter 800 år stadig udvikler sig og giver os noget nyt at værdsætte.

Kilder

^{1. Rosenthal, William J. M.D. (1996). Spectacles and Other Vision Aids: A History and Guide to Collecting. Norman Publishing. s. 230}

^{2. Rosenthal 1996, s. 26}

^{3. Rosenthal 1996, s. 278}

^{4. Smithsonian, These Snow Goggles Demonstrate Thousands of Years...}

^{5. Original Murano Glass Furnace & Showroom, The History of Murano Glass...}

^{6. University of Reading Special Collections, Johannes Kepler – Astronomiae Pars Optica}

^{7. Rosenthal 1996, s. 231}

^{8. Rosenthal 1996, s. 65-66}

^{9. Ed Scarlett, Inventor of the Spectacle Frame}

^{10. The College of Optometrists, The Inventor of Bifocals?}

^{11. The National Library of Medicine, The invention and early manufacture of bifocals}